Sálmarnir kap. 33

1 Jubler i Herren, I retfærdige, for de oprigtige sømmer sig Lovsang;

2 lov HERREN med Citer, tak ham til tistrenget Harpe;

3 en ny Sang synge I ham, leg lifligt på Strenge til Jubelråb!

4 Thi sandt er HERRENs Ord, og al hans Gerning er trofast;

5 han elsker Retfærd og Ret, af HERRENs Miskundhed er Jorden fuld.

6 Ved HERRENs Ord blev Himlen skabt og al dens Hær ved hans Munds Ånde.

7 Som i Vandsæk samled han Havets Vand, lagde Dybets Vande i Forrådskamre.

8 Al Jorden skal frygte for HERREN, Alverdens Beboere skælve for ham;

9 thi han talede, så skete det, han bød, så stod det der.

10 HERREN kuldkasted Folkenes Råd, gjorde Folkeslags Tanker til intet;

11 HERRENs Råd står fast for evigt, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.

12 Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!

13 HERREN skuer fra Himlen, ser på alle Menneskens Børn;

14 fra sit Højsæde holder han Øje med alle, som bor på Jorden;

15 han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres Værk.

16 Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt ved sin store Kraft;

17 til Frelse slår Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke redder den ikke.

18 Men HERRENs Øje ser til gudfrygtige, til dem, der håber på Nåden,

19 for at fri deres Sjæl fra Døden og holde dem i Live i Hungerens Tid.

20 På HERREN bier vor Sjæl, han er vor Hjælp og vort Skjold;

21 thi vort Hjerte glæder sig i ham, vi stoler på hans hellige Navn.

22 Din Miskundhed være over os, HERRE, så som vi håber på dig.

Sálmarnir kap. 33 Uppsetan