Sálmarnir kap. 119
Uppsetan
Bíbliu útgáva
Tema
Fleir
1
Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
2
Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
3
de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
4
Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
5
O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
6
Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
7
Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
8
Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
9
Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
10
Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11
Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
12
Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
13
Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
14
Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
15
Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
16
I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
17
Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
18
Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
19
Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20
Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
21
Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
22
Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
23
Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
24
Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
25
I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
26
Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
27
Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
28
Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
29
Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
30
Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
31
Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
32
Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
33
Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
34
Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
35
Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
36
Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
37
Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
38
Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
39
Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
40
Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
41
Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
42
så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
43
Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
44
Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
45
jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
46
Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
47
jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
48
jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
49
Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
50
Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
51
De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
52
Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
53
Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
54
Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
55
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56
Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
57
Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58
Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
59
Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
60
Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
61
De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
62
Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
63
Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
64
Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
65
Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
66
Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
67
For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
68
God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
69
De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
70
Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
71
Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
72
Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
73
Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
74
De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
75
HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
76
Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
77
Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
78
Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
79
Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
80
Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81
Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
82
Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
83
Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
84
Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
85
De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
86
Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
87
De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88
Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89
HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
90
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
91
Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
92
Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93
Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94
Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
95
De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96
For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
97
Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
98
Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99
Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
100
Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
101
Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102
Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103
Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104
Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
105
Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
106
Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107
Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109
Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110
De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111
Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112
Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
113
Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114
Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
115
Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116
Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
117
Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118
Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119
For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120
Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121
Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122
Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123
Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124
Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125
Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
126
Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127
Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128
Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129
Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
130
Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131
Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
132
Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133
Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
134
Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
135
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136
Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137
Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138
Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
139
Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140
Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141
Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142
Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143
Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144
Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
145
Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
146
Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147
Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
148
Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
149
Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150
De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151
Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152
For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153
Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154
Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155
Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
156
Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157
Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158
Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159
Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160
Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161
Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162
Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163
Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164
Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165
Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166
Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167
Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
168
Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169
Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
170
Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
171
Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
172
Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
173
Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
174
Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175
Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
176
Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.